Mener du JA eller NEJ?
Kender du følelsen af at stå og svinge frem og tilbage imellem hvad man egentlig mener?
Det kan være at du er blevet inviteret til en familiemiddag hvor du egentlig gerne vil sige NEJ, men alligevel siger du JA. Herefter begynder du at mærke et ubehag i dig selv, som om en følelse af irritation, ked af det hed og uro begynder at forplante sig igennem kroppen.
Dette skyldes KOGNITIV DISSONANS
Kognitiv dissonans er et begreb defineret af psykologen Leon Festinger som beskriver kognitiv dissonans som det ubehag der opstår når et individs overbevisninger/meninger kontra individs handlinger ikke er i overensstemmelse. Dette forårsager en psykologisk spænding.
For at reducere kognitiv dissonans, vil et individ prøve at ændre deres overbevisninger eller indstillinger på forskellige måder. I forhold til familiemiddagen, kan det være man prøver at overbevise sig selv om at det var det bedste at sige JA til invitationen, selv om man kan mærke at man havde mere lyst til at sige nej. Det vil sige at man prøver at genfortolke ens egen umiddelbare mening.
Det kan også være at man går og ærgre sig over at man sagde JA til middagen, og derefter prøver man at finde på undskyldninger der kan understøtte ens NEJ til familiemiddagen.
Og nu er man så fanget I et dilemma der kan giver anledning til frustration.
ELLER man har mulighed for at se på situationen som en mulighed for at blive klogere på sig selv.
Her er 3 gode råd til selvrefleksion:
- Da jeg indledningsvist sagde NEJ til invitationen – hvad var det så jeg egentlig sagde nej til?
- Hvad var jeg bange for at der kunne ske, da jeg sagde JA selv om jeg mente NEJ?
- Er det mit JA eller mit NEJ der giver mig størst afslappethed i kroppen?
Kan du bruge mine råd?
Er du interesseret i at vide mere om psyken og hvordan du kan arbejde med dig selv? Så er du velkommen til at skrive dig op til mit nyhedsbrev der sendes ud 1 til 2 gange om måneden.
Følg dette link : Nyhedsbrev
Har du brug for hjælp til at arbejde specifikt med dine psykologiske mønstre? Så har du mulighed for at booke tid på følgende link : BESTIL TID