Skip to main content
Miriam Poulsen

Min vision

Alt for mange mennesker går igennem livet med en indre frygt for ikke at være god nok, at være bange for hvad andre mener om dem, eller der er en frygt for ikke at kunne klare sig igennem de udfordringer og problemer vi som mennesker bliver konfronteret med. Denne frygt viser sig ofte som angst og depression, og ofte er det vanskeligt selv at se sig ud af problemerne, da alle mennesker har blindvinkler i forhold til at kunne se på sig selv og ens tanke og handlingsmønstre. 

At få øje på sig selv, ens ægte selv, er ikke altid en let proces. Det indebærer ofte at vi er nødt til at se på mønstre og overbevisninger som igennem vores liv har farvet vores selvforståelse, og dette kan være skræmmende og udfordrende.

Det kræver mod at arbejde med sig selv og ville sig selv det bedste, og mange har ofte gavn af at søge sparring, inspiration, og refleksion sammen med et andet menneske, som kan være en del af ens rejse mod større selvindsigt og forbedret livskvalitet. 

Jeg ser en verden for mig, hvor mennesker lever deres liv i glæde, frihed og fred, hvor ægthed og ærlighed over for ens eget væsen er i højsædet og sættes i spil i  livet der leves.